PC
Kilder: Wikipedia, Techquickie
Personlig computer (fra engelsk: personal computer) forkortes ofte til PC. I vore dage er en PC nærmest synonym med en computer.
En PC kan karakteriseres efter om den er stationær eller bærbar, eller om den kan være i en hånd:
- Stationære PC’er kan underopdeles i:
- Hjemmecomputere (engelsk desktop PCs)
- Arbejdsstationer (engelsk workstations)
- Servere
- Bærbare PC’er (engelsk laptop PCs, notebooks, wearable computers)
- Håndholdte PC’er (engelsk personal digital assistants eller PDAs)
En PC bliver oftest karakteriseret efter den grundlæggende CPU-arkitektur i den processor, som er monteret på bundkortet. Den grundlæggende CPU-arkitektur afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer der kan anvendes.
Computer
En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder data, informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu’en, består den kun af 0- og 1-taller (Bit). Den består grundlæggende af: Input-enhed, på dansk en indtastningsenhed eller forskellige indlæsningsenheder, en bearbejdningsenhed, processoren(CPU) med hukommelse (ram) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, en harddisk til opbevaring af styresystem, computerprogrammer og data f.eks. dokumenter efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan f.eks. være en skærm eller en printer).
Computere kan deles op i 2 hovedområder:
- Personlige computere (som regel kun en enkelt skærm med kabinet, der indeholder CPU – regneenheden, hukommelse, harddisk og input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. skærm, printer, harddisk, brænde cd etc.).
- Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i firmaer/organisationer). Herunder hører også serverog mainframe).
Ordet Computer
Professor Peter Naur, der blev tilbudt stillingen som den første danske professor i Datalogi, spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt dansk ord for det engelske computer. Per Brinch Hansen kom frem til datamat på basis af laundromat/vascomat i et nærliggende møntvaskeri.
Et andet ældre ord er arbejdsstation, som er en computer, som løser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver. I dag er udtrykket forældet, men det anvendes dog stadig om fritstående kraftige pc‘er, der f.eks. bruges til flersidige beregninger.
På dansk benyttes også betegnelsen “edb-maskine“, der står for elektronisk databehandling. Selve udtrykket er dog på vej ud til fordel for computer eller pc, men termen “edb” benyttes fortsat bredt f.eks. på skoler som “edb-lokale” eller i tilbud om undervisning i “edb”.
Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordet computer på engelsk benyttet om personer, som regel kvinder, der foretog matematiske beregninger, enten med mekanisk regnemaskine eller pen og papir, indtil de blev overflødige, da datamaskinen gjorde sit indtog.[1]
Computerens historie
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv og Charles Babbages udviklingsarbejde. Hulkortmaskinerne var også programmerbare. Herman Hollerith/IBM‘s maskiner blev programmeret med koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.
I slutningen af 1920’erne dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer. Connectionbox’enes manglende fleksibilitet gjorde dem meget uegnede til dette formål, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på koblingstavleprogrammerede maskiner.
Læs mere om Grundlæggende PC-kendskab
