Om

piccoline

Datalære – faget, der var forud for sin tid

I forbindelse med introduktionen af Piccolo-computerne i folkeskolen, kom der i 1974 en ny skolelov sammen med det nye valgfag “datalære”. Dette valgfag (Folkeskolens Læseplansudvalg, 1974, s. 9) havde til formål at eleverne skulle lære:

at opnå indsigt i datalærens tværfaglige og almene karakter,
at erhverve sig viden om samfundets anvendelse af databehandling og
at opnå forståelse af databehandlingens betydning for samfundet og for den enkelte,
at tilegne sig arbejdsformer, som sætter dem i stand til såvel enkeltvis som i grupper at erkende, afgrænse og formulere simple problemer af databehandlingsmæssig art,
at udarbejde løsningsprocedurer og at tilpasse disse til det givne problem.

Dette er umiddelbart en meget bred beskrivelse af formålet med datalære, hvorfor det i praksis ofte handlede om, at eleverne primært skulle tilegne sig en basal forståelse (Danmarks Radio, 2018). Både omkring grundprincipperne for, hvad en computer var, og hvad det vil sige at programmere, for at blive “rustet til at beherske den logik og problemløsning, som lå bag den nye teknik” (Folkeskolen, 2001). Man opfattede computerne som en del af både en ønskelig og uundgåelig samfundsudvikling, hvorfor der netop fra flere sider var et ønske, om at datalære burde indføres som undervisningsemne på alle trin i uddannelsessystemet (Folkeskolen, 2001):

… [folkeskolen] bør introducere datalære i regne- og matematikundervisningen og – som forsøg – tilbyde datalære som valgfag i de ældste klasser. På længere sigt skal folkeskolen give introducerende undervisning i datalæren i forbindelse med matematik- og regneundervisningen, mens datalæren skal tilbydes som valgfag fra 8. klasse. Samtidig bør det overvejes, om faget skal gøres obligatorisk i folkeskolen.

Men inden det nåede så langt, blev loven lavet om, og i 1990’erne stoppede datalære helt som et valgfag i folkeskolen. I stedet blev undervisningen i EDB og computere et obligatorisk emne uden selvstændige timer. Det betød i realiteten, at færre elever fik den nødvendige EDB-undervisning, da ingen nu officielt havde ansvaret for at undervise i det (Danmarks Radio, 2018).

EDB i folkeskolen – et historisk perspektiv

I disse tider lader mange, med en sigende hovedrysten, tankerne flyve til de stakkevis af uduelige Piccoliner, der enten befinder sig i et mørkt pulterkammer under skolens tag eller for længst er blevet afhændet til en grusom skæbne i skrothandlerens sultne kværn (Folkeskolen, 1996)

Dette debatindlæg fra fagbladet Folkeskolen beskriver meget billedligt, hvordan de fleste folkeskoler og kommuner opfattede det første eksperimentelle forsøg på at introducere IT i folkeskolen. Allerede tilbage i 1980’erne havde Undervisningsministeriet, under ledelse af Bertel Haarder, store ambitioner om, at alle elever skulle lære at programmere med Regnecentralens første og sidste danskbyggede maskiner: Piccolo og Piccoline (Danmarks Radio, 2018).

Selvom computere på denne tid var en del dyrere, end man kan få dem i dag, var Piccolo-computerne selv dengang ekstremt dyre. Den meste basale Piccolo-computer fra 1983 kostede omkring 30.000 kr. (svarende til 60.000 kr. i dag), mens den dyreste udgave nemt kostede langt over det dobbelte (Danmarks Radio, 2018).

Men prisen var ikke det eneste problem med disse mikrodatamater, som de første personlige computere blev kaldt. For i starten af 1980’erne indgik computer-virksomheden IBM en aftale med software-virksomheden Microsoft der resulterede i, at alle IBMs computere skulle køre Microsofts operativsystem DOS (forløberen til Windows) – hvilket Piccolo-computerne ikke var i stand til (Danmarks Radio, 2018). Ud over at være ekstremt dyre, var Piccolo-computerne altså heller ikke fremtidssikret (Danmarks Radio, 2018).

På baggrund af ovenstående problematikker, var der derfor også stor kritik af disse computere fra flere skoler, som mente at “… det er meget få [skoler], der kritisk har vurderet, hvad man har brug for. Man har fulgt de anbefalinger, man har fået fra centralt hold, og så har man anskaffet” (Danmarks Radio, 2018).

Der gik heller ikke mange år, før at produktionen af Piccolo-computere i Danmark stoppede efter Regnecentralen blev solgt i 1991 (DanmarksRadio, 2018). På dette tidspunkt havde folkeskolerne opkøbt udstyr fra Regnecentralen til flere hundrede millioner kroner (Danmarks Radio, 2018).

Selvom det danske computer-eventyr endte i en katastrofe, forhindrede det dog ikke, at folkeskolerne op gennem 1990’erne blevet invaderet af udenlandske Windows-PC’er. Sammen med internettet har IT i skolen altså skabt nye muligheder for at støtte undervisningen – og viser ingen tegn på at forsvinde igen.

Datalære i dag

De sidste årtier er digitaliseringen af især det danske samfund eksploderet (Zetland, 2018), hvorfor der udover fokus på brugen af digitale læremidler i undervisningen også er kommet fokus på, at elever skal udvikle kompetencer, der passer ind i denne samfundsudvikling. Det er et politisk fokus, da behovet for IT- og mediekompetencer er højaktuelt (Dansk Erhverv). Den digitale og teknologiske udvikling berører på nuværende tidspunkt alle de arbejdsdygtige samt de fremtidigt arbejdsdygtige, og det bør derfor været en nødvendighed at få indført disse kompetencer som en del af undervisningen i folkeskolen. I Fælles Mål om IT- og mediekompetencer i folkeskolen (Fælles Mål 2009, 2010) beskrives det:

Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af IT, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og IT-brugernes evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer … Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.

Dette dannelsessyn fra 2010 er på mange måder det samme, som man havde omkring Datalæren med den undtagelse, at der nu er kommet flere aspekter til, som slet ikke eksisterede dengang – herunder digitale læremidler og sociale medier. IT har altså fået et større ansvarsområde i undervisningssammenhæng. Dog er det først i folkeskolereformen fra 2014, at IT begynder at skulle være “… en integreret del af undervisningen” (Zetland, 2018). Alligevel viser dette, at der er kommet et politisk ønske om at styrke brugen af IT i folkeskolen, hvorfor der i Undervisningsministeriet blev lavet en pulje til at styrke IT i folkeskolen i årene 2012-2017 (Undervisningsministeriet, 2018). Disse år bød på store indkøb af IT-udstyr og digitale læremidler, der har været til gavn for undervisningen i de fleste skoler især i forhold til “undervisningsdifferentiering og [til at] styrke elevernes motivation” (Zetland, 2018). Problemet er bare, at vi i folkeskolen i dag stadig ikke har et selvstændigt IT-fag (Dansk Erhverv), hvor eleverne bl.a. bliver uddannet til at begå sig på sociale medier og især til at interagere med hinanden på en ordentlig måde. Det er i dag blevet let for mennesker at sidde bag en digital skærm uden at føle empati, kærlighed, omsorg eller tillid over for de mennesker, som vi har kontakt med over de sociale medier (Folkeskolen, 2018) – føler man overhovedet empati for sin modpart, når man ikke kan vurdere hinandens følelser? Derfor er der være visse overvejelser, man bør gør sig klare på, når man færdes på internettet – og hvorfor der er behov for et IT-fag!

Datalære i fremtiden

Skolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse, men den har også et ansvar for at forberede dem til at deltage aktivt og tage et medansvar i samfundet. Derfor skal de også forberedes på at leve i en digitaliseret verden. Digital dannelse handler ikke alene om færdigheder i at betjene it, det handler i lige så høj grad om kompetencer i at analysere, fortolke, anvende, producere og agere i forhold til de digitale medier (Anders Bondo, 2013).

Opfindelsen af mikrochippen i 1960’erne og internettets frembrud i 1990’erne satte skub i udviklingen af den digitale verden, som vi kender i dag. Denne udvikling har haft stor betydning for, hvordan vi kommunikerer og formidler viden over store afstande. Uanset hvilken holdning man har til denne udvikling, er man nødt til at tage stilling til hvilke kompetencer, der er nødvendige at tilegne sig nu og i fremtiden – både i skolen og i samfundet generelt. På nuværende tidspunkt bliver IT brugt som værktøj og redskab i den daglige undervisning, på trods af manglende introduktion og kendskab til disse. Computere, iPads etc. bliver hele tiden brugt indenfor såvel som udenfor undervisningslokalet. Her er hverken elever eller lærere udrustet med en ordentlig forståelse for deres opbygning og kunnen. Kan det derfor være etisk og politisk korrekt at indføre teknologien i skolens diverse fag uden basal viden i brugen af IT?

Allerede nu er der nye projekter i gang, som har fokus på at implementere mere IT i folkeskolen. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) foreslog nemlig i starten af 2017, at “alle børn i folkeskolen skal lære at programmere og skrive kode” (Jørgensen, 2017) hvilket gør, at Riisager har opfordret alle skoler til at blive en del af de skoler, der fra år 2018 kommer til at deltage i et treårigt forsøgsprojekt med faget “teknologiforståelse”. Forsøgsprojektet kommer både til at afprøve, hvordan faget spiller sammen med de andre fag, dvs. en integreret del af undervisningen, samt på egen hånd som et selvstændigt fag. Der kommer også opmærksomhed på kombinationen af de to (Hermann, 2018). På emu.dk, Danmarks læringsportal, kan man finde flere oplysninger om faget sammen med dets faglige mål. På emu.dk er det defineret som et valgfag. Målene lyder: “Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle kompetencer til at producere og analysere digitale produkter” (EMU, u. å.). Spørgsmålet er, om dette fag skal afløse nuværende emner i skolen, eller hvor det skal presses ind i et allerede presset skema. Det bliver spændende at se resultaterne af dette forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen, og hvordan det vil blive implementeret i fremtiden.

Derfor er denne læringsportal blevet oprettet, for at støtte denne udvikling!

1974-24-datalaere

https://www.dr.dk/viden/webfeature/piccoline

https://www.folkeskolen.dk/24015/piccoline-syndromet