
Lige siden AMD og Intel begyndte at producere CPU’er til computere, har der været folk både for og imod den ene eller den anden producent – og med god grund. Begge producenter er så store monopoler, at de på skift kæmper om pladsen som den førende CPU-producent.
Baggrund
Historisk set har Intel haft førertrøjen på i mange år som en producent af kvalitets-CPU’er, hvor AMD’s CPU’er ofte er set som det “billigere” og “dårligere” alternativ. Dette er især baseret på deres linje af FX-CPU’er, der både var langsommere og langt mere energikrævende end de på daværende tidspunkt tilsvarende Intel-alternativer. Dette vendte dog helt på hovedet med AMD’s Ryzen-linje, som har formået at slå Intel af pinden gang på gang. Selv på nuværende tidspunkt kæmper Intel med at følge med og er først for nyligt begyndt at hale ind på AMD.
Pris VS ydelse
AMD’s stærkeste fordel er og har altid været, at deres priser lå under Intel’s. Dette har dog også været med til at give dem et dårligt ry. Men med deres AM4 Ryzen-linje har de formået BÅDE at lave billigere CPU’er end Intel men OGSÅ i de fleste tilfælde BEDRE i forhold til pris og ydelse.
LGA (Land Grid Array) VS PGA (Pin Grid Array)
Én ting som især har er forskelligt fra Intel og AMD er, at de bruger forskellige sockets til montering af CPU på bundkortet. Intel benytter LGA, hvor pindene der forbinder CPU til bundkort sidder på selve bundkortet mens AMD benytter PGA, hvor pindene sidder på selve CPU’en.
Der er fordele og ulemper ved begge. Måske endda rent teknisk flere fordele ved at benytte LGA i forhold til ydeevne og strømforsyning. Men for den almindelige forbruger er det ikke tilfældet! Kommer man til at tabe eller på anden måde beskadige en LGA-socket så er den eneste løsning i de fleste tilfælde, medmindre man har det rigtige udstyr og er meget fingernem, at købe et nyt bundkort!? Dette er, indtil videre, IKKE tilfældet ved AMD CPU’er. Kommer man til at bøje en eller flere pinde på CPU’en, kan disse ofte relativt let rettes ud igen med en mønt eller lignende.
Konklusion
Har man et gammelt AM3+ bundkort med en AMD FX-CPU og DDR3 RAM kan det helt klart betale sig at opgradere til nye de AM4 socket på B450 eller B550 bundkort med mulighed for DDR4 RAM.
Er man på et budget eller ønsker bare at få den bedste ydelse til prisen, er AMD’s Ryzen-linje det perfekte valg med CPU’er såsom Ryzen 5 3600 (eller 5600 for den nyeste), der ligger i toppen af Intel’s CPU’er. Har man derimod pengene og ønsker at overclocke en del, så er Intel det bedste valg.