DNS er en forkortelse for Domain Name System (Domain Name Server, Domain Name Service). En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet.
Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser – ligesom telefonnumre. En DNS-server kan sammenlignes med en telefonbog med et alfabetisk register.
Navne-serverens arbejde er at oversætte de navne, mennesker har lettere ved at huske til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for netværket funktionalitet. For eksempel indtastes et dns-navn i en browser’s adressefelt – eller det skrives bagved @-tegnet i en epost-adresse.
Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 208.80.152.2 – og skriver man dette i en browser’s adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver.
Tidligere kunne man kun anvende det engelsk/amerikanske tegnsæt ved definition af domænenavne, det er nu ændret i 2004 således, at bl.a. danske tegn er tilladte – f.eks. er det lidt lettere at huske: værløse.dk i stedet for vaerloese.dk
Uddelegering og administration af domænenavne varetages i Danmark af DK Hostmaster A/S. Det var tidligere gratis, men der opkræves nu et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn.
Det er alt sammen beskrevet i regelsættet: RFC, se eksterne henvisninger.
DNS anvender IP-port 53 via IP–dataprotokollerne TCP og UDP.