Danmark – en supermagt i programmeringssprog

Hvad er årsagen til, at så mange væsentlige programmeringssprog har danske rødder? 

At nogle af de bedste og mest succesfulde designere af programmeringssprog kommer fra et land med blot 5,7 millioner indbyggere er noget, vi som danskere bør være stolte af.

Det er nemlig en række danskere, der står bag nogle af de mest udbredte og anvendte programmeringssprog og miljøer i verden: C++, C#, Ruby on Rails, PHP og Typescript.

Foruden de nævnte sprog har danskere været med til at lægge fundamentet for væsentlige sprogkonstruktioner i sprog som Java og Rust, ligesom danskere har været med til at speede eksekveringsplatformen for Javascript væsentligt op.

Iført en dannebrogsflagrende stolthed forsøger vi at indkredse, hvad der egentlig er årsagen til den ejendommelige situation, at et lille land har haft så uforholdsmæssigt stor indflydelse på den digitale verdens væsentligste værktøj: programmeringssprog.

Programmeringssprog med danske rødder

Mange programmeringssprog er udviklet over længere tid, så det kan være svært at tidsfæste det præcise tidspunkt for sprogets fødsel.

Undfangelsen af Beta-sproget startede i 1976 med etablering af Beta-projektet og det første udkast til sproget. I 1979 var den første komplette definition af Beta klar, og i 1983 var den første implementering af sproget klar.

Tilsvarende startede C# som et internt projekt hos Microsoft i 1999, hvor det en kort overgang blev kaldt COOL (C-like Object Oriented Language) og blev frigivet som kommercielt programmeringssprog i 2002.

1960: Algol60, Peter Naur

1974: Concurrent Pascal, Per Brinch Hansen

1974: COMAL, Benedict Løfsted, Børge R. Christensen

1983: Turbo Pascal, Anders Hejlsberg

1983: C++, Bjarne Stroustrup

1983: Beta, Kristen Nygaard, Bent Bruun Kristensen, Ole Lehrmann Madsen, Birger Møller-Pedersen

1987: Standard ML Modules, Mads Tofte

1994: PHP, dansk-canadieren Rasmus Lerdorf

1995: Delphi, Anders Hejlsberg

2002: C#, Anders Hejlsberg

2003: Ruby on Rails, David Heinemeier Hansson

2011: Dart, Lars Bak, Kasper Lund

2012: Typescript, Anders Hejlsberg

2017: Flutter, Kasper Lund

 

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/saadan-blev-danmark-supermagt-programmeringssprog-1088911

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *