
Cascading Style Sheets (forkortet CSS) er et computersprog, der bruges til at beskrive, hvordan man ønsker indholdet af et HTML/XHTML/XML-dokument præsenteret, f.eks. i en browser.
I HTML kan man indlejre CSS-koden i et style
-element eller have det i filer for sig (på samme måde som man kan med JavaScript) ved henvisning via et link
-element. En af fordelene ved at placere typografibeskrivelsen i en fil for sig selv er, at formateringen kan genbruges i flere dokumenter (ved at flere dokumenter inkluderer link til samme fil med css). Hvis man ikke lægger det i en fil for sig vil man skulle gentage den samme kode på hver side hvor man ønsker samme effekt, hvilket normalt ikke er hensigtmæssigt.
Ved mere avanceret brug kan et CSS-dokument bruges til at styre en hel hjemmesides udseende og visuelle opbygning. Derved kan man holde indholdet af siden i HTML-koden og lade CSS-koden styre udseendet.
Ud over genbrug giver CSS-formatet mulighed for at kombinere formateringsoplysninger fra flere forskellige CSS-filer. Med denne teknik kan man eksempelvis have en CSS-fil med basal formatering, der bruges af alle HTML-dokumenter, man administrerer, og en anden, som bruges til eksempelvis “avanceret indhold”.
w3schools.com er et fantastisk sted at lære mere om CSS, hvorfor jeg vil henvise til deres portal.