PC-byggerens håndbog: Alt du skal vide, når du bygger computeren selv

Finjustering & Garanti

Det er afgørende, at du kender dit bundkort, hvis du skal få det bedste udbytte af din nye maskine.

(36) Juster ram-indstillinger

Du er også nødt til at kaste et blik på dine ram-indstillinger. Dobbelttjek, at hukommelsen kører ved den korrekte frekvens og CAS-indstillinger, og slå dernæst XMP-indstillinger til, hvis du overclocker. Du kan også forsøge at pumpe tallene manuelt op, men pas på – stigninger i dram-spændingen på mere end 10 procent kan være dødbringende for dine ram-blokke.

(37) Farvelade

Medmindre du satser på et meget specifikt farveudvalg, er det i reglen bedst at holde sig til hvid belysning. Det giver dine komponenter en god tilstedeværelse uden at drukne nogen af de RGB-effekter, som bundkortet leverer. LED-strips i én klar farve vil sandsynligvis blot fremhæve dine komponenters dominerende farver og bade hele maskinen i blåt eller rødt.

Hvis din strip giver mulighed for justering af lysstyrken, er det en god ide at satse på et lidt mere konservativt lysniveau. Adresserbar RGB er forrygende, forudsat at man kan synkronisere for at opnå et tiltrækkende mønster gennem hele maskineriet.

(38) Med garanti

Hvis du ikke kan finde ud af, hvad der er i vejen – eller også kan du, men du ved ikke, hvordan du skal ordne det – er der endnu en løsning: garantien. De fleste mærker har en fornuftig garanti, og nogle komponenter er endda omfattet af en livslang garanti.

Kundeservice er i almindelighed god – hvis de ikke kan diagnosticere problemet, får du sandsynligvis en ny enhed – forudsat at du ikke har mishandlet den pågældende komponent. Vær ikke bange for at stille spørgsmål ved selv mindre problemer; når det kommer til stykket, er det servicefolkene, der er eksperterne.

Bortset fra generel designkvalitet og levetid er dette en vigtig grund til, at vi anbefaler, at man holder sig til kendte mærkevarekomponenter. Hvis du er usikker i forbindelse med indkøb, kan du tjekke producentens website og læse anmeldelser på forhandlersites. Hvis du ikke kan finde ret mange (eller nogen overhovedet), bør du træde varsomt. Lad dig ikke lokke af lave priser og et obskurt producentnavn.

(39) BIOS-beherskelse

Når man bygger en pc, er det vigtigt at vide, hvordan man modificerer maskinens indstillinger i BIOS, hvis man vil have det bedst mulige ud af sin hardware. Vi dækker cpu-overclocking i boksen til højre, men BIOS kan mere end det. Et godt sted at begynde er ventilatorkurver. Indstil en lav kurve (mellem 35 og 60 procent strøm) for alle temperaturer over 60 grader, og skru så op. Det giver dig en mere stille maskine, når den ikke er under belastning.

(40) Sæt fart i bootprocessen

Der er flere muligheder, når man vil gøre brugen af en pc hurtigere. Hurtig boot eller indstillinger af bootrækkefølge kan man med fordel pille ved, og ACPI-indstillinger giver mulighed for at justere strømtilstande på systemniveau og den måde, hvorpå de interagerer med input fra ekstraudstyr.

Hvis du har et Intel-kort, kan du overveje at aktivere funktionen Rapid Start, der gør, at pc’en kommer hurtigere i gang efter dvale. Husk, at dit operativ-system booter hurtigere fra et M.2-drev end fra et SATA-drev.

(41) Gang i frekvensen

Overclocking er en kompliceret affære. Hvis du er meget opsat på at tvinge din hardware til dens yderste grænse, er det bedst at opspore nogle seriøse og dybdeborende guider om, hvordan man gør det uden at smadre maskineriet. Hardcore-overclocking presser for alvor både processor og bundkort, og det kan resultere i katastrofalt høje temperaturer, hvis man ikke passer på.

På det fundamentale niveau opnår man overclocking ved at hæve den frekvens, som processoren kører ved, og forøge den spænding, der bliver leveret til komponenterne, for at kompensere for den ekstra strøm. Forskellige bundkort og cpu’er har varierende grænser, når det gælder de overclocks, man kan opnå.

Fremgangsmåden består i at gå ind i bundkortets BIOS og manuelt hæve den frekvens, som cpu’en prøver at køre ved. Afhængig af processorens kapacitet kan tallet ligge et sted mellem 0,1 Hz og 1 GHz mere. Hvis man kører en chip i den høje ende, burde man kunne vride mindst 0,5 GHz ud af den.

Fortsæt med at hæve den operationelle frekvens i BIOS. På et tidspunkt vil cpu’en nægte at boote. Det kommer man uden om ved at gå tilbage til BIOS og øge spændingen, normalt med 0,05 V ad gangen. Det øger til gengæld naturligvis temperaturen. Det er afgørende at have ordentlig cpu-køling, hvis man vil overclocke; en standardpakke med heatsink og ventilator kan ikke klare det – du er nødt til at bruge penge på en opgradering.

Hvis du har en fremragende AIO-køler, kan du bruge et stress-testingprogram såsom Prime95 til at presse din cpu til grænsen og vurdere de maksimale temperaturer, du vil komme ud for. Test temperaturen mellem ændringer i BIOS-indstillinger for at sikre dig, at du ikke risikerer at aflive din processor. I teorien bør moderne chips slukke automatisk, når de når op på farlige varmeniveauer.

På et tidspunkt når du et stade, hvor det er umuligt at hæve frekvensen, uanset den aktuelle spænding. På dette tidspunkt skruer du frekvensen tilbage med 0,1 GHz (det giver en mere stabil overclock), og kører nogle flere benchmarks for at være sikker på, at processoren ikke er ved at afgå ved døden mellem hænderne på dig. Hvis din pc crasher, eller du når op på temperaturer, der overstiger sikre niveauer, skal du sænke frekvensen med yderligere 0,1 GHz og prøve igen og igen.

Kilde: https://www.altomdata.dk/pc-byggerens-haandbog-alt-du-skal-vide-naar-du-bygger-computeren-selv

Datalære

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8