Software & Tilbehør
(31) Tag det køligt
Skræddersyet væskekøling kan være et mareridt, men der er nogle store fordele. Man har garanti for lavere arbejdstemperaturer, og man får større potentiale for over-clocking, men det vigtigste argument for mange brugere er den markante støjreduktion. Man kan køre ventilatorerne langsommere og opnå mindre støj. Det er imidlertid en kostbar proces at lave sit eget væskekølede system.
Planlægning af processen er bydende nødvendig, hvis man vil installere kølerør i kabinettet. Tag et fotografi af kabinettet fra siden, og brug din foretrukne billedredigeringssoftware til at planlægge placeringen af komponenterne og rørene, idet du finder den retning, kølevæsken skal flyde i.
Jo større kabinettet er, desto nemmere er det; reservoirer og kølere kan fylde meget. Mindre kabinetter kan kræve, at man borer huller gennem metalrammer for at føre rørene igennem. Vinklede fittings kan fjerne behovet for at bøje rørene. Fleksible rør er en mulighed, men det er lettere at montere hårde rør, og de ser som regel også bedre ud.
Pumpen skal bruge tyngdekraften til at føde et reservoir, og derfor er der behov for lodret installation i kabinettet. Når det gælder kølere, er det klogt at have mindst 120 mm kølerplads allokeret pr. komponent, der skal køles. Hvis du for eksempel vil køle din cpu og din gpu på den samme loop, skal du bruge en ventilatorstørrelse på mindst 120 x 240 mm.
(32) Installation af operativ-systemet
Windows
Den bedste fremgangsmåde, når man skal installere et nyt operativsystem, består i at hente et eksemplar af Windows fra https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10t, hvis du stadig har din digitale nøgle (eller hvis du har en Windows 10-licens, der er knyttet til din Microsoft-konto). Windows 10 kan sagtens også installeres uden licens, hvis man kan leve med manglende personlige indstillinger.
Download Værktøj til medieoprettelse og Opret installationsmedium til et USB-drev, sæt drevet i maskinen, og start den. Hvis det ikke virker, skal du gå til BIOS og justere boot-rækkefølgen, således at systemet booter fra USB-drevet først. Herfra skal du blot følge anvisningerne på skærmen og arrangere operativsystemet.
Linux
Er du derimod mere åben for GRATIS og Open Source-løsninger, er Ubuntu fra https://ubuntu.com/download/desktop et godt bud på et operativsystem med et solidt fundament. Du kan stort set det samme på Ubuntu som på Windows. Det gælder både skriveprogrammer og spil.
(33) Opdater drivere
Når du vil sætte fut i grafikken, skal du gå til enten Nvidias eller AMD’s website (afhængig af din gpu) og downloade den seneste driveropdatering. Hvis du bruger et ældre bundkort, skal du først opdatere chipsættet. Find produktet på producentens website, og hent de seneste drivere. Du skal også bruge yderligere drivere her; led navnlig efter audiodrivere og LAN-drivere. Husk, at chipsættet først skal installeres.
(34) Lysshow
Skræddersyet belysning kan være en tricky affære. Det er nemt nok at købe et udvalg af kompatible RGB-komponenter og klikke på en belysning, der er forudarrangeret i producentens egen RGB-kontrolsoftware, men hvis det hele for alvor skal se labert ud, må du installere lysstrips. De er ikke alt for dyre, men du skal også bruge adaptere og eventuelt også en RGB-controller.
Når du skal i gang med at installere dem, skal du sikre dig, at selve strippene ikke er synlige fra vinduessiden af kabinettet; lyset bør altid skinne på dine komponenter og ikke ud af kabinettet. Find steder og hjørner, hvor du kan skjule dem – enten under kabinettets ramme eller under den sorte ramme omkring et panel af hærdet glas.
Hvis du installerer to strips i rette vinkler i et hjørne, opnår du en mere jævn spredning af lyset over bundkortet, men hvis du bruger fuldt adresserbar RGB-lys, er det vigtigt, at du sørger for, at de er ordentligt synkroniseret.
(35) Installation af software
Vi går ud fra, at du gerne vil have nogle programmer på din fine nye computer. Et godt sted at begynde er http://ninite.com. Her kan du vælge blandt et udvalg af vigtige programmer, som du hurtigt og nemt kan downloade til C-drevet. Ninite holder også automatisk disse programmer opdateret, hvis du beder om det.
Hvis du er gamer, skal du sandsynligvis også søge andre steder hen; Steam er på Ninites liste, men andre platforme som Origin Epic er det ikke. Tilsvarende gælder det, at hvis du bruger avanceret software til billedredigering eller videomanipulation, skal du selv ud at lede efter den.
My brother recommended Ӏ might like this blog. Ꮋe used to be totally right.
Thiѕ publish actuaⅼly maɗe mү daʏ. Yօu cann’t imagine just hoԝ ѕo
mᥙch timе I had spent for thіs info! Thank y᧐u!