Opstart & Tjek
(26) Strøm på
Hvis maskinen ikke vil boote, skal du finde bundkortets debug-display. Det er ikke alle bundkort, der har sådan et, men der er som regel tale om et lommeregneragtigt display, der er delt op i syv dele, men nogle kort i den dyre ende har et lille display, der viser fejlkoder.
Ty til Google, eller læs i bundkortets manual, så burde du kunne løse problemet. Hvis du er usikker, eller hvis dit kort ikke har et display, kan du prøve de følgende tips.
(27) Energitjek
Er det hele sluttet til? Det lyder som et fjollet spørgsmål, men vi har alle prøvet det: Gpu’en er ikke sluttet til psu’en; de forreste I/O-kabler får ikke strøm; bootdrevet er ikke korrekt tilsluttet.
Hvis alt synes at være på plads, men du sidder stadig og glor på en sort skærm, kan du prøve at bruge et andet kabel til din skærm. HDMI- og DisplayPort-kabler er berygtede for at svigte, når man har mest brug for dem, navnlig hvis man bruger de billige.
(28) Operativsystem
Sommetider er det Windows, der er skyld i problemet. Det forekommer især, hvis man overfører et ældre drev til en ny maskine, og det hænger som reegel sammen med driver- eller programkonflikter. Operativsystem-filer kan også være fejlbehæftede. Hvis det er tilfældet, hjælper genstart og opdatering sandsynligvis ikke.
Den eneste løsning, der måske kan løse problemet, består i en fuldstændig geninstallation af operativsysmet på bootdrevet. Vi anbefaler som regel, at man installerer en frisk udgave af operativsystemet for hvert nyt byggeprojekt.
(29) Hardwaretest
Det går forhåbentlig ikke så galt, men sommetider dør komponenter simpelthen. Hvis du vil køre nogle endelige afprøvninger, før du ringer til reklamationsnummeret, skal du i de fleste tilfælde have adgang til en sekundær (fungerende) pc.
Du kan afprøve ram-blokke ved at tilslutte hver af dem separat og derefter prøve at boote. Ved andre komponenter skal du tage hver af dem ud og afprøve dem på et andet bundkort eller erstatte den pågældende del med en anden del, som med sikkerhed fungerer.
(30) BIOS-opdatering
De fleste moderne bundkort understøtter opdatering af BIOS via internettet, men hvis det ikke gælder for dit, kan du som regel hente opdateringsfilen fra producentens website. Download den på et tomt USB-drev, og find opdateringsfunktionen i BIOS’ avancerede tilstand. Vælg “Update from storage”, find filen på USB-drevet, og så er du parat til at gå i gang.
My brother recommended Ӏ might like this blog. Ꮋe used to be totally right.
Thiѕ publish actuaⅼly maɗe mү daʏ. Yօu cann’t imagine just hoԝ ѕo
mᥙch timе I had spent for thіs info! Thank y᧐u!