Det rette udstyr
Det er muligt, at klæder skaber folk, men værktøj skaber pc-byggeren. Her er nogle af de nyttige sager, du kan finde
(16) Skrueskål
Naturligvis kan du punge ud til en magnetisk skål til dine skruer, hvis du vil, men enhver lille skål kan klare det. Selv en simpel køkkenskål fungerer. Det vigtige er at samle alle skruerne på det samme sted, når man arbejder med en maskine. Det er nemt at miste dem, og det fører kun til frustration.
(17) Varmepasta
De fleste kølere bliver leveret med pasta, men vores favorit er Noctuas NT-H1. Den er ikke særlig dyr, og den følger med Noctua-kølere. En tube rækker til talrige påsmøringer, og det er en tilpas tyk, ikkeledende pasta, der er god til at aflede varme. Man skal kun bruge en ærtestor klat på normale cpu’er.
(18) Kabelbånd
Dette er den vigtigste ting for enhver pc-bygger. De er drønbillige online, og man kan få dem i forskellige størrelser til forskellige formål, navnlig til at organisere maskinens indre dele. De fleste kabinetter har åbninger på rammen til fiksering af kabler, og man kan bruge båndene til at skabe orden i løse kabler og holde orden.
(19) Isopropylalkohol
Hvis du agter at udskifte din processor eller køler, skal du bruge denne væske. Den er ikke dyr, og intet er mere effektivt, når det gælder om at fjerne indtørret varmepasta eller snavsede pletter på metal. Til al overflod er det et af de få midler, der ikke dræber dine komponenter, hvis det kommer i kontakt med dem. Sørg dog for, at du ikke får det i øjnene.
Man kan også bare bruge husholdningsprit. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at få tørret det tynde lag af sprit væk med et stykke køkkenrulle.
(20) Skruetrækkere
En stjerneskruetrækker vil tjene dig godt i de fleste situationer, men det er klogt at købe et ordentligt sæt. Unbrakoskruer, bittesmå M.2-drevskruer og bizarre specialskruer ender altid med at være frustrerende, medmindre man har det rette værktøj. Hvis du vil bruge lidt flere penge, kan skruetrækkere med magnettip være en sand gave, når man arbejder med små skruer i kabinettet.
(21) Spudger
Denne fikse lille gadget koster kun få kroner, og den kan være meget nyttig. Skribenterne bag iFixit bruger den til at skille stædige komponenter ad, og dens tynde plastikkant kan også bruges til forsigtigt at rette bøjede pins på AMD-processorer ud.
My brother recommended Ӏ might like this blog. Ꮋe used to be totally right.
Thiѕ publish actuaⅼly maɗe mү daʏ. Yօu cann’t imagine just hoԝ ѕo
mᥙch timе I had spent for thіs info! Thank y᧐u!