Tanker & Overvejelser
(11) Skal man bygge selv?
Generelt kan man sige, at man sparer penge ved selv at bygge en pc frem for at købe et færdiglavet system, men det er ikke altid tilfældet. Hvis man er tålmodig og venter, til man kan købe gode dele på udsalg, kan man altid samle en stærk computer på et rimeligt budget, men færdiglavede modeller har deres fordele: Et ordentligt indre og producentgaranteret samling betyder, at fænomener som overophedning og komponentinkompatibilitet sjældent udgør problemer. Det kan også være en lettelse at have producentgarantien at falde tilbage på. Nogle giver sågar livslang garanti.
Et færdiglavet system mangler nogle egenskaber, som de hjemmebyggede har: De er ikke skræddersyede, og mange af dem er unødvendigt indviklede eller endda umulige at opgradere. Hvis du ønsker dig den ideelle specialbyggede pc, må du hellere tage springet og samle den selv.
Firmaer, der indkøber komponenter i stort antal, kan levere færdiglavede maskiner med dele af høj kvalitet til relativt lave priser, og der er en vis sandsynlighed for, at de valgte dele fungerer optimalt sammen. Mange af dem har unikke kabinetter, som man ikke kan købe enkeltvis. De ser ofte ekstremt godt ud, men det er en udfordring at arbejde med dem, hvis man får brug for at rode rundt i maskinens indre dele.
Færdiglavede systemer er nået langt i de seneste få år. Aktuelle tilbud fra firmaer som Digital Storm, Origin PC og Corsair er stærke og effektive, men de er også dyre. Hvis man har et stramt budget og skal anskaffe en pc, er det ofte en god ide at lade gør det selv-manden springe ud.
Standarderne udvikler sig konstant, og det betyder, at priserne altid ændrer sig. Hvis man prøver at bygge sin egen computer fra bunden, kan man risikere at bevæge sig ind i et minefelt af dårlige priser. Der findes også en kuriøs mellemgruppe, der er befolket af grupper som Xidax, der tilbyder at bygge en skræddersyet pc til kunden – mod en ekstra betaling.
(12) RGB eller ej?
RGB-belysning er et emne, der bliver diskuteret meget på Alt om DATA og i ethvert computerhardware-forum, der eksisterer. Det lader sig ikke nægte, at hvis man fylder maskinen til randen med LED’er, kan resultatet komme til at ligne en mellemting mellem en sportsvogn og den mest kostbare Star Trek-rekvisit, der nogen sinde er lavet, men det centrale ord i den sammenhæng er ofte netop “kostbar”. Men det er fristende. RGB-kølere og -ventilatorer bliver mere udbredte, og det er derfor nemt at blive lokket med på vognen. Imidlertid koster disse små tilføjelser penge.
Et par fremragende maglev-kabinetventilatorer fra Corsair løber hurtigt op i pris, mens deres RGB-fætre nemt kan koste det samme for blot en enkelt ventilator. LED-strips er ikke alt for dyre, men de kan kræve udvidelsessæt og RGB-controllere, der tvinger prisen i vejret.
Og naturligvis skal man have et kabinet, der kan vise det mangefarvede lys frem. Det indebærer hærdet glas eller endda RGB-fokuseret glas, og det kan ende med en samlet pris, der slet ikke er fornuftig. Om ikke andet kan man gratis downloade kontrolsoftware til de fleste RGB-mærkevareenheder.
En god tommelfingerregel, når det gælder RGB, består i at spørge, om man kunne opnå den samme ydelse til en lavere pris uden belysning. Hvis man skal bruge hundredvis af kroner ekstra på et kabinet, blot på grund af dets glasfront, må man spørge sig selv, hvor lang tid man vil bruge på at se på pc’en, i forhold til hvor megen tid man vil se på skærmen.
Hvis man i stedet bruger pengene på en fremragende skærm, er man altid bedre faren, navnlig hvis man arbejder på et stramt budget. Men hvis du har penge som græs, eller du falder over en RGB-enhed, der yder bedre end de andre, skal du ikke holde dig tilbage: Tænd for regnbuen.
(13) Processorkøling
Kabinetventilatorer er glimrende, men cpu-køling er afgørende, når man skal have maskinen kørende under belastning. Der er tre muligheder: en traditionel luftkøler, fuld væskekøling eller en alt-i-en-køler-enhed (AIO), der bruger både ventilatorer og væskekøling. Den første mulighed er typisk det, der følger med processoren.
Disse standardkølere er udmærkede og generelt ikke så svære at installere, men de leverer ikke køling på højt niveau. Komplette væskekølingslanger er akavede at installere og er markant dyrere. Til gengæld er deres ydelse som regel uovertruffen. AIO-kølere er ofte den bedste løsning, idet de leverer fremragende køling med en høj grad af fleksibilitet og kun lidt eller ingen vedligeholdelse. Hvis man overclocker sin cpu, kan en god AIO-køler varmt anbefales.
(14) Lufttryk
Der er to muligheder, når man vil opnå et godt lufttryk i maskinen. Balanceret lufttryk betyder, at kabinettet trækker lige så meget luft ind, som det pumper ud. Dermed bliver luftstrømmen stabil, og temperaturen bliver holdt i skak. Et positivt lufttryk betyder, at maskinen trækker mere luft ind, end den pumper ud – det kan forhindre luft i at trænge ind gennem ufiltrerede sektioner af kabinettet og dermed potentielt reducere støvansamlinger.
Forskellen i temperatur er relativt minimal, men hvis man tager sin køling alvorligt, er balanceret lufttryk i almindelighed bedre. Afprøv begge muligheder ved hjælp af stresstest-værktøjer som Prime95, hvis du vil vide mere om resultaterne. Der er en tredje mulighed – negativt lufttryk, altså det modsatte af positivt tryk – men det bør man undgå, fordi denne løsning har en tendens til at føre til støvansamlinger i kabinettet.
(15) CPU-installation
Maskinens hjerte, de centrale processorenheder, kommer fra to primære producenter: AMD og Intel. AMD-cpu’er er lidt nemmere at installere: Man løfter blot fastholdelsesarmen, skubber cpu’en på plads ved at lade den gyldne trekant i det ene hjørne flugte med det tilsvarende hjørne på soklen, hvorefter man fører armen tilbage på dens plads.
Det var det! Intel-cpu’er er en anelse mere komplekse, idet deres pins er monteret på bundkortet i stedet for på processorchippen og på en bøjle, der er placeret over cpu-soklen. Løft fastholdelsesarmen, og træk bøjlen ud under den fikserede torx-skrue, og løft den op, således at soklen bliver fri.
Lad cpu’en flugte, og placer den i soklen. Sænk dernæst bøjlen og armen tilbage på plads. Intel-bundkort bliver leveret med et plastikdæksel over cpu-soklen; det går automatisk af, når cpu’en bliver sat på plads.
Mｙ brother recommended Ӏ might likｅ this blog. Ꮋe used to be totally right.
Thiѕ publish actuaⅼly maɗe mү daʏ. Yօu cann’t imagine just hoԝ ѕo
mᥙch timе I had spent for thіs info! Thank y᧐u!