I dybden
(06) Valg af ventilator
Kabinettet skal holdes køligt, og her er valget af ventilator afgørende. Groft sagt deler man ventilatorer op i to kategorier: kraftige ventilatorer med statisk tryk og tynde luftstrømventilatorer med mange blade. Den førstnævnte er beregnet til håndtering af højt tryk, for eksempel ledning af luft gennem en tyk heatsink, mens den sidstnævnte variant flytter mere luft hurtigt gennem kabinettet, men med reduceret kraft.
Når man installerer flere luftstrømventilatorer i sit kabinet, sikrer man sig – som navnet antyder – en god luftstrøm. Derimod er statisk tryk-ventilatorer afgørende, hvis man bruger en alti-i-en-køler (AIO). Nogle ventilatorer bruger magnetiske lejer til at “ophøje” ventilatoren (maglev) og dermed opnå mindre støj og længere levetid, men de er typisk dyrere.
(07) Ventilatorstyring
De fleste kabinetter bliver leveret med en eller flere ventilatorer installeret. Det drejer sig typisk om standardventilatorer fra kabinetproducenten eller en af dens partnere. Når det gælder om at holde maskinen kølig, leverer de varen, men generelt er de ikke så gode som ventilatorer, som man køber af dedikerede producenter.Uanset om du ønsker køling med høj ydelse, eller du foretrækker stilhed under arbejdet, er der ofte bedre muligheder til rådighed.
Hvis du opgraderer kabinettets ventilatorer, skal du gøre det, før du begynder byggeriet. Hvis der stadig er plads, er det værd at overveje også at lade standardventilatorerne sidde i kabinettet. De fleste standardventilatorer kan man installere fortil eller bagtil i det kabinet, de kommer i. Hvis du erstatter standardventilatoren med noget kraftigere, kan du med fordel flytte standardventilatoren frem forrest i kabinettet for dermed at øge luftstrømmen.
(08) Kabelføring
Bruger du mindre eller billigere kabinetter, der måske ikke har ret megen plads til kablerne, kan du gøre livet meget nemmere for dig selv, hvis du installerer psu’en tidligt og fører strøm- og I/O-kabler igennem, før du installerer bundkortet. Her skal du bruge kabelbånd, medmindre du har valgt et kabinet, der omfatter integrerede løsninger til kabelføring, for eksempel velcrobånd til samling af kabelbundter.
Glem ikke, at du kan føre mindre kabler direkte under bundkortet, før du installerer det. Billigere psu’er har sandsynligvis et bundt af kabler, som du ikke skal bruge. Pak dem derfor pænt sammen med et kabelbånd, og placer dem uden for synsvidde – ideelt set under psu-dækslet, hvis der er sådan et i kabinettet.
(09) Den rette vej
Ventilatororientering lyder enkel, men man kan nemt tage fejl. De fleste ventilatorer har små pile på plastikrammen. De angiver den retning, ventilatoren drejer, og den retning, luften bliver ført i. Alternativt kan man blot se, fra hvilken side af ventilatoren kablet stikker ud. Hvis du monterer flere ventilatorer på en enkelt sektion – for eksempel to ventilatorer på hver side af et heatsink-tower eller stakkede ventilatorer forrest i kabinettet – skal du sørge for, at de pumper luft i den samme retning, hvis du vil have maksimal effektivitet.
(10) Fartkontrol
Ventilatorhastighed er et interessant emne; højere omdrejningstal vil naturligvis forøge luftstrømmen, men der bliver også dannet mere støj. Mindre ventilatorer kræver et højere omdrejningstal for at fungere effektivt, og man bør derfor ikke vælge noget under 120 mm til kabinettet, medmindre omstændighederne kræver det. Nogle kabinetter blever leveret med en integreret ventilator-kontrolenhed, der gør det muligt at justere ventilatorerhastigheder løbende – husk blot, at de ikke må være på den laveste indstilling under gaming i 4K.
My brother recommended Ӏ might like this blog. Ꮋe used to be totally right.
Thiѕ publish actuaⅼly maɗe mү daʏ. Yօu cann’t imagine just hoԝ ѕo
mᥙch timе I had spent for thіs info! Thank y᧐u!