Oversigt
- WordPress – rent teknisk
- WordPress – fordele og ulemper
- WordPress plugins
- WordPress temaer
- WordPress – hobby eller virksomhed
- WordPress webshop
- WordPress flere sprog
- WordPress SEO
- WordPress hosting
- WordPress caching
- WordPress opdateringer
- WordPress backup
- WordPress sikkerhed
6. WordPress webshop
Det mest brugte webshop system i Danmark er WooCommerce til WordPress. Når vi taler WordPress, er der reelt kun et valg når vi taler shopløsninger og det er WooCommerce. De andre shopsystemer som eksempelvis WP eCommerce, som var stort engang, er langt bagefter WooCommerce i dag. Dermed ikke sagt WooCommerce er det bedste shopsystem. Der er store fordele og ulemper ved ethvert valg af shopplatform.
Fordelen ved WooCommerce (og WordPress) er at det er open source og gratis eller meget billigt at benytte (der kan komme nogle udgifter til plugins, temaer og betalingsudbyder), det meget hurtigt at sætte op, og med et tema man køber fra Woocommerce får man et tema der er skæddersyet og garanteret optimeret til shopplatformen. Men kan nemt hente plugins til at integrere Postdanmark (eller GLS) og angående betaling findes der gratis plugins til Epay, Quickpay, Stripe m.f.
Med WooCommerce kommer du meget nemt, hurtigt og billigt i gang med din webshop. Men med et open source system der løbende opdateres, både når det gælder WordPress, Woocommerce og de plugins man benytter, vil man oftere støde ind i problemer løbende, frem for de større systemer som f.eks. Magento eller diverse hostede shopsystemer man betaler en månedlig licens for at benytte.
WooCommerce er et super godt sted at starte, hvis man vil prøve at drive en webshop, og WooCommerce med “WordPress SEO by Yoast” er super godt til søgemaskineoptimering. Men til en store professionel webshop hvor stabilitet, oppetid og sikkerhed er hovedfokus, der skal man overveje eksempelvis Magento eller en hosted løsning der passer til ens specifikke behov.