Oversigt
- WordPress – rent teknisk
- WordPress – fordele og ulemper
- WordPress plugins
- WordPress temaer
- WordPress – hobby eller virksomhed
- WordPress webshop
- WordPress flere sprog
- WordPress SEO
- WordPress hosting
- WordPress caching
- WordPress opdateringer
- WordPress backup
- WordPress sikkerhed
4. WordPress temaer
Et tema, også kaldet et theme/template, er den grafiske del som den besøgende ser, når de besøger din hjemmeside
Ligesom med plugins findes der et hav af muligheder – og der findes både gode og dårlige.
Hvis man som ikke-teknisk ønsker at sætte sin egen WordPress op, er det vigtigt man enten finder et tema der passer perfekt til det man ønsker, at der altså ikke skal ændres i selve rammerne for designet, og passer til det du skal bruge det til.
Man kan også vælge et “drag-n-drop page-builder” theme som f.eks. AVADA, hvor man har ganske frie hænder til at sætte sin side op som man ønsker. Der er fordele ved denne løsning, men der er bestemt også ulemper – det vender vi tilbage til.
Generelt vil jeg anbefale man køber et tema, fremfor at bruge et gratis (medmindre det opfylder samme krav som til plugins), da et købt tema ofte kommer med en form for support, samt at man er næsten 100% sikker på det løbende opdateres og altid virker sammen med seneste version af WordPress. Et gratis tema indeholder ofte en masse reklame fra dem der har udviklet det, og måske link tilbage til udviklerne fra bunden af hjemmesiden – noget som kan være svært at fjerne.
Som tidligere nævnt kan man overordnet vælge at købe et fast defineret tema, hvor man dog stadig kan til- og fravælge elementer, eller man kan købe et mere “løst defineret” tema, hvor man med “drag-n-drop” bygger sin hjemmeside som man ønsker det. Fordelen ved at fast defineret tema er at man “blot” skal fylde indhold på (og en smule opsætning i kontrolpanelet) og så er man kørende. Ulempen er dog, at man er bundet af de overordnede rammer, og svært at rette på hvor og hvilke elementer der skal vises hvor.
Fordelen ved at “page builder”-tema som f.eks. AVADA er, at man kan designe sin egen side med næsten frie hænder, uden at kunne noget som helst programmering. Det kræver dog stadig en hel del at sætte sig ind i. Men når man har styr på det, kan man lave ting helt specifikt som man ønsker det, hvor man med en mere fast defineret tema er langt mere låst. Ulempen ved eksempelvis AVADA og andre “drag-n-drop pagebuilders” er, at sker der en eller anden fejl og alt lige pludselig står forkert, så kan det være meget svært at fejlrette på, selv for udviklere kan det tage lang tid, da måden AVADA fungerer på er ved, at temaet autogenerer en masse kode og sker der fejl, skal man ind og se på selve autogenereringen for at løse problemet. Derudover har flere AVADA løsninger (DIVI som også er en pagebuilder) generere abnormt meget ekstra ikke-optimeret kode – nogle gange 10-20 gange så meget som det burde. Dette er et stort problem i forhold til hastighed, som kan kræve meget ekstra arbejde at fixe gennem caching. “Page-builder”-temaer (fremfor “låste” temaer) anbefales kun, hvis man meget kendskab til vedligeholdelse og optimering af WordPress.
Den sidste mulighed, som er den klart dyreste, men også den bedste hvis man ønsker en sikker, stabil løsning med helt unikt design. Fremfor at købe et færdigt tema, kan man få en udvikler til at kode et tema fra bunden helt præcis som man ønsker det. Fordelen ved denne løsning er at man ikke får en masse ekstra kode med i “pakken” da man ikke benytter et tema, der kan alt muligt man aldrig får brug for. Dermed får man en langt mere optimeret hjemmeside, som er langt lettere for fagfolk at servicere senere hen, og som er hurtigere og sikrere end de store færdige købe-temaer. Men det koster naturligvis langt mere at få kodet et tema fra bunden specifikt efter behov, end at købe en færdig “kopi”.