Oversigt
- WordPress – rent teknisk
- WordPress – fordele og ulemper
- WordPress plugins
- WordPress temaer
- WordPress – hobby eller virksomhed
- WordPress webshop
- WordPress flere sprog
- WordPress SEO
- WordPress hosting
- WordPress caching
- WordPress opdateringer
- WordPress backup
- WordPress sikkerhed
3. WordPress plugins
Som tidligere nævnt er WordPress´s store fordel de mange gratis eller billige plugins, men det er også en af de store ulemper. Man skal kun installere troværdige, sikre plugins der opdateres regelmæssigt. Mange af disse plugins er super gode, sikre og hurtige, og mange er noget værre skrammel, som man aldrig skal installere på sin WordPress hjemmeside.
Se på følgende faktorer for at danne dig et billede af om du skal vælge et givent plugin:
1. Antallet af aktive installeringer
Er tallet højt kan det være en indikation på at mange er glade for det. Er det lavt betyder det ikke nødvendigvis det er dårligt. Antallet af aktive installeringer er kun en lille indikator i bedømmelsen af et plugin.
2. Kompatibel op til
Dette er feltet der viser hvilket WordPress version at plugin’et er kompatibelt med. Dette skal gerne vises den senest udgive WordPress version, så man er sikker på plugin’et virker til seneste udgave af WordPress.
3. Bedømmelse
Den absolut vigtigste indikator er bedømmelser. Man kan give plugins på wordpress.org 1-5 stjerner, og man kan meget hurtigt danne sig et overordnet billede af et plugin ved at se på det gennemsnitlige antal bedømmelser.
Et eksempel på et plugin, som vi kan bedømme ud fra ovenstående kriterier er det mest populære plugin til søgemaskineoptimering, nemlig WordPress SEO by Yoast. Det virker pt. op til version 5.4 som man kan se udkom 31. marts her https://wordpress.org/news/category/releases/.
Antallet af aktive installationer er 1+ million, hvilket i skrivende stund har en bedømmelse på omkring 5 stjerner i snit. Et godt udgangspunkt er kun at gå efter plugins på minimum 4,5 stjerner i snit. Har det ikke det, er det en god idé at se nærmere på anmeldelserne, for at se hvad det præcist er folk giver færre stjerner for.
Hvis man bare installerer alle mulige og umulige plugins uden at bedømme dem nærmere, kan man rende ind i en masse problemer med funktioner der ikke virker, sider der melder fejl osv.
Det er vigtigt at prøve at vælge plugins som ser troværdige og stabile ud, så man slipper for problemer senere hen.
Et ekstra tip: Vælg plugins der har både en gratis version og en betalt. Plugins som tjener penge bliver i langt højere grad holdt opdateret, og er generelt mere gennemarbejdede og sikre (også selvom du vælger den gratis version af plugin’et!).