Oversigt
- WordPress – rent teknisk
- WordPress – fordele og ulemper
- WordPress plugins
- WordPress temaer
- WordPress – hobby eller virksomhed
- WordPress webshop
- WordPress flere sprog
- WordPress SEO
- WordPress hosting
- WordPress caching
- WordPress opdateringer
- WordPress backup
- WordPress sikkerhed
1. WordPress – rent teknisk
WordPress er et CMS (content management system) som oprindeligt blev udviklet som et CMS til bloggere, men som med tiden har udviklet sig til et CMS der kan meget mere end blot at være for bloggere.
Forenklet sagt er WordPress den backend, altså det kontrolpanel, hvorpå man redigerer og udgiver sin hjemmeside. Man kan eksempelvis oprette en ny side, lægge indhold på siden, og trykke “Udgiv”, og I samme øjeblik er den nye side offentlig tilgængelig på din hjemmeside.
WordPress består af selve kontrolpanelet som er der man redigerer indholdet, og temaet som er den grafiske del af hjemmesiden, altså den del dine besøgende ser.
WordPress er i skrivende stund (april, 2020) verdens mest brugt CMS på nettet. WordPress bruges som CMS på ca. 35,8% af alle verdens hjemmesider. Se opdateret statistik hos w3techs.com/stats
Den store popularitet hænger bl.a. sammen med at WordPress er open source, dvs. kildekoden er frit tilgængeligt og det er gratis at bruge.