Programmering for begyndere

Vi bruger i stigende grad computere til at løse en lang række opgaver. Derfor er det mere relevant end nogensinde at være i stand til at programmere computere.

Hvad er programmering?

At kunne programmere betyder, at du er i stand til at bede din computer om at udføre en opgave. Her er eksempler på nogle af de ting, som programmering hjælper os med at udføre:

  • Udvikle websites, software og apps
  • Lave computerspil og animationsfilm
  • Behandle data, fx i forskning, markedsføring eller aktiehandel
  • Kontrollere biler, fly, robotter mv.
  • Gemme og administrere data og information i databaser og digitale registre

Kommandoer

En kommando er en ordre, som du udsteder til computeren. Hvis du formulerer kommandoen korrekt, vil computeren altid gøre, som du fortæller den. I så fald siger man, at den eksekverer din kommando. Man skal ikke forsøge at gøre kommandoer unødigt komplekse, men i stedet så præcise som muligt, så computeren kan eksekvere dem korrekt. Det kan dog desværre ofte betyde, at kommandoer kommer til at fremstå svære at læse for almindelige mennesker.

Kommandoer skrives og læses af computeren i linjer. Det betyder, at første linje eksekveres først efterfulgt af næste linje osv. osv. Det svarer til, at man skriver en lang liste af ordrer i den rækkefølge, som man ønsker dem udført. For at computeren kan forstå dine kommandoer, er det nødvendigt, at du kender den rigtige syntaks og de rette begreber for det programmeringssprog, som du benytter – nøjagtig ligesom når du skal lære engelsk eller et andet sprog.

Syntaks og begreber

Hvert programmeringssprog benytter sig af en række forskellige begreber og en unik syntaks. Dog kan de have mange fællestræk. Fx benytter mange sprog sig af funktioner, variabler, objekter og lister. Ofte vil de mange begreber, der bruges i programmeringssprog, være navngivet på engelsk eller være engelske forkortelser. Når først man forstår ét programmeringssprog, vil det være nemmere at lære nye sprog.

Tænkeopgave:

  • Hvilken kommando giver du computeren, når du trykker på tastaturet?
  • Hvilke programmeringssprog har du hørt om?
  • Hvorfor kan det være en fordel at lære at programmere?

Kommandoer

Programmeringskode består af en række kommandoer, som computeren udfører, hvis kommandoerne er formuleret korrekt. Hver kommando skrives på en linje for sig, så computeren kan læse og udføre én kommando ad gangen. Alt efter hvilket programmeringssprog man bruger, skal kommandoerne formuleres forskelligt. Der kan eksempelvis være forskel på de begreber og den syntaks, de forskellige programmeringssprog bruger. Man kan sagtens øve sig på at kode uden at kunne et specifikt programmeringssprog. Man skal blot skrive sine kommandoer én linje ad gangen i et klart og tydeligt sprog. Det kalder man at skrive pseudokode. Man kan også arbejde med blokprogrammering, hvor kommandoerne er skrevet for én i forvejen, hvilket gør det lettere at prøve sig frem.

Navngivning

God kode skal kunne læses som en opskrift og være let at forstå for alle, der skal bruge koden til noget. Det kan fx være designeren og programmøren. Hvordan gør man så det? En rigtig vigtig del af processen er hensigtsmæssig navngivning af variabler, klasser, funktioner m.m. Hvis du har en variabel, der indeholder antallet af elever, er det mere forståeligt at kalde den antal_elever end x, elever eller antal. Når du senere kigger ned over koden, er det klart, at antal_elever angiver et tal for, hvor mange elever der er – og så kan du bruge variablen igen uden videre.

Hints

Din kode bliver længere af at skrive beskrivende navne, men det er det værd. Hvis det ikke er klart ud fra navngivningen af variablen, kan man tilføje et hint til, hvilken type variabel det er:

  • For sandhedsværdier kan man tilføje “er_”, fx er_benzintanken_tom.
  • For lister kan man tilføje “liste_”, fx liste_elever.
  • For tal kan man bruge “antal_”, “sum_” eller lignende.

Med funktioner er det også en god idé at gøre det helt klart, hvad funktionen gør. Man kan fx kalde sin funktion Beregn_trekant_areal i stedet for Beregn_areal eller lignende. Hvis det er svært at navngive sin funktion, er det måske, fordi funktionen skal gøre for meget. Hvis det er tilfældet, er det måske bedre at dele den op i flere mindre funktioner.

Pseudokode

Præfikset pseudo- bruges, når en ting minder om en anden ting uden at være fuldstændig det samme. Sådan er det også med pseudokode. Pseudokode kan se ud på mange forskellige måder og kan både være skrevet som helt almindelig tale og som noget, der ligner rigtig kode i sin opbygning. Man bruger pseudokode til at øve sig på at skrive rigtig kode ved at angive, hvad man har tænkt sig, at koden skal gøre. I pseudokode er der ingen syntaktiske regler og lignende, man skal tage højde for. Det svarer til at lave en kladde til, hvad man vil gøre, uden at spilde tid på det formelle. På den måde kan du hurtigt lave en slags prototype af koden, og faktisk kan du ofte fange en masse fejl og rette op på unødigt kompliceret kode ved at skrive din kode som pseudokode, inden du går i gang med at programmere.

Input tryk på knap A
 Hvis tryk vælg vilkårligt mellem
  tekst (PLAT)
 eller
  tekst (KRONE)

Programmeringsprog

Der findes et utal af programmeringsprog, hvorfor det kan være svært at gennemskue hvilke man børe lære. Ideelt set burde man lære dem alle sammen, men i sidste ende afhænger det i større grad af det enkelte programmeringsprogs popularitet i forhold til at finde arbejde efterfølgende. Men som nybegynder til programmering er det også at foretrække at lære de mere simple programmeringssprog først. På baggrund af disse overvejelser kan man opstille følgende:

Programmeringssprog for begyndere

(Prioriteret rækkefølge)

  1. Python (web, server)
  2. HTML (web)
  3. CSS (web)
  4. JavaScript (web, apps m.m.)
  5. PHP (web, server)
  6. SQL (server)

Disse programmeringssprog er de simpleste at gå til i forhold til at lære mange af de vigtigste grundbegreber omkring programmering. Desuden bør disse programmeringssprog også være minimum man som programmør har godt kendskab til. Disse sprog indbefatter både programmering til web med fokus på hjemmesider og databaser, samt apps der kan køre på mobile enheder/smartphones.

Prøv selv

Avanceret programmering

Selvfølgelig eksistere der mange flere programmeringssprog end de tidligere nævnte, og med kendskab til disse er man godt rustet til at bevæge sig ind i mere avanceret programmering. Disse sprog er bl. a.:

  • C (computer)
  • C++ (computer)
  • C# (computer)
  • Java (web, etc.)

Læs mere om populære programmeringssprog her: https://www.guru99.com/best-programming-language.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *